KLIK HER hvis du ikke kan læse e-mailen
Dansk Erhverv
Nyhedsbrev | iværksætteri
Radiobotics vinder Dansk Erhverv-prisen 2020
Iværksættervirksomheden Radiobotics, der arbejder med at automatisere røntgenbillede diagnostik, er blevet hædret med Dansk Erhverv-prisen på 100.000 kr. Prisen blev overrakt af H.K.H. Kronprins Frederik på Dansk Erhvervs Årsdag. 

Der var mange talentfulde iværksættermedlemsvirksomheder, der havde ansøgt. Fem gik videre til den afsluttende runde og deltog på årsdagen: Pond Global, Space Composite Structures, Radiobotics, Precure og Tomorrow. 
Workshop: Få adgang til DMI Vejrdata
Dansk Erhverv afholder i samarbejde med DMI en workshop om, hvordan du som virksomhed kan få adgang til spændende vejrdata fra DMI. Meget af DMI’s data kan blandt andet bruges i grønne forretningsideer og til at gøre eksisterende virksomheder mere klimavenlige. 

Først vil der være oplæg fra DMI om de forskellige muligheder for vejr-, vind- og klimadata. Efterfølgende vil der være mulighed for at stille uddybende spørgsmål til DMI’s eksperter. Dagen afsluttes med forfriskninger og snacks. 
Tidspunkt 28. okt. 2020 Kl. 15.00 – 17.30
Sted Dansk Erhverv, Børsen, København K
tilmeld dig her
 
 
Bestyrelsesarbejde styrker virksomheder
Med behørig afstand var omkring 15 iværksættervirksomheder mødt op for at høre om mulighederne, faldgruberne og fordelene ved at etablere en bestyrelse eller et advisory board til deres virksomhed.
Læs mere
 
 
 
 
Gå hjem-møde: Søg kapital fra EU
Hvordan søger man kapital til ens virksomhed, forskningsprojekt eller idé igennem de mange puljer, der er i EU-systemet? Mange iværksættere har hørt om de sagnomspundne EU-midler. EU-midlerne er dog berygtede for at kræve utrolige mængder af tid til ansøgning og administration - og for at være forbeholdt forskningstunge virksomheder. 

Kom bl.a. og hør Casper Andersen, som er EU-rådgiver hos Greater Copenhagen EU Office, samt Björg Birkholm Magnúsdóttir, der er founder af Inbude, dele ud af deres erfaringer og konkrete fremgangsmåder.  
Tidspunkt 23. nov. 2020 Kl. 15.30 – 18.30
Sted Dansk Erhverv, Børsen, København K
Live Lab: Future of Clean
Arbejder din startup med en løsning til, hvordan rengøring kan gøres smartere, mere miljøvenligt og bæredygtigt? I lyset af COVID-19 er rengøring og desinfektion vigtigere end nogensinde.

Dansk Erhverv afholder i samarbejde med HelloScience, Novozymes, Nilfisk og Kromann Reumert et Live Lab for startups, erhvervsledere og forskere, der går sammen om at dele viden og løfte vores tech- og biotech-startups inden for rengøring til nye højder.
Tidspunkt 04. nov. 2020
Sted Dansk Erhverv, Børsen, København K
Tilmeld dig her
Days of Impact for bæredygtige iværksættere
DISIE og Dansk Erhverv samler nogle af Danmarks mest lovende impact iværksættere og stakeholders for at udvikle løsninger, der bidrager til iværksætternes skalering og til FN’s 17 verdensmål. Det kommer til at ske i Herning den 1. oktober 2020 og i Esbjerg den 29. oktober 2020. I løbet af dagene udvælges fem finalister fra hver region, som pitcher deres løsning på scenen.

Der bliver kåret en vinder, som får 20.000 kr. De fem finalister fra Herning og Esbjerg inviteres med til Christiansborg i november, hvor Tommy Ahlers er vært for et nationalt event, hvor der er mulighed for at vinde en pris yderligere - denne på 60.000 kr. 
Samfundsvidenskab og humaniora har afgørende betydning for vores forståelse af, hvordan mennesker, lokalsamfund, hele samfund og organisationer opfører sig, kommunikerer, tager beslutninger og interagerer med hinanden.

Formålet med denne pulje er at investere i projekter, med deltagelse af partnerskaber fra offentlige og private institutioner, som kan bidrage til at levere løsninger på store samfundsmæssige udfordringer globalt og i Danmark. 
Landdistriktsvækstpilot
Små og mellemstore virksomheder, der har adresse i et landdistrikt, kan nu ansøge om midler til ansættelse af en person på fuld tid med en videregående uddannelse, der skal skabe, drive og udvikle nye produkter, markeder, services eller produktionsmetoder. 
Læs mere
 
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har åbnet for ansøgninger fra operatører, der vil gennemføre inklusionsindsats af borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Operatører kan fx være offentlige myndigheder, selvejende institutioner, virksomheder, NGO’er og frivillige organisationer.
Læs mere
+‌45 33‌ 74 6‌0 00  |  INFO@DANSKERHVERV.DK
LinkedIn Twitter Facebook
Frameld nyhedsbrev
An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded. Reload 🗙
Forbindelsen til serveren blev tabt. Genindlæs siden eller prøv igen senere.